Begyndelsen...
Vandværket i Ørum blev oprettet i februar 1903, under navnet Ørum By’s Vandværk. Fra starten var 26 husstande og gårde med i det nye vandværk.

Folk i byen var efterhånden blevet træt af, at de skulle slæbe drikkevandet fra byens fællesbrønd, og allerede i 1902 blev der holdt et møde om bedre vandforsyning.

Et udvalg bestående af gårdejer Jens Nørgaard, gårdejer Frederik Sørensen, tømrer Jesper Pedersen, bysmed Anders Kristensen og husmand Karl Pedersen blev nedsat til at arbejde med sagen.

Den 15. september 1902 blev der underskrevet en kontrakt med brøndborer Jens Kr. Axelsen, Kvorning, til en fast pris på 8.400 kr. for at etablere en brønd.

Gårdejere med heste skulle forestå køre-arbejdet, mens husmænd og husejere skulle have fat i skovlen. 

Den 15. februar 1903 stod det nye vandværk klar til at levere vand til forbrugerkredsen. Pengene til projektet blev lånt i Ørum Sparekasse. Gældsbeviset blev underskrevet 23. februar 1903, hvorefter værket endeligt kunne overdrages til interessentskabet Ørum By’s Vandværk.

Gratis vand for jord til en brønd
Den 50 alen dybe brønden blev etableret på Frederik Sørensens ejendom, og prisen herfor var gratis vand til hans ejendom. Vandet blev hentet op af brønden med en vindmotor og det fortsatte til vindmotoren i 1933 gik i stykker.

Reparationen ville imidlertid koste 350 kr. og vandværket besluttede at få elektricitets-forsyning fra EGO i Bjerringbro.

Det gav imidlertid også visse problemer. Vandværket måtte kun bruge elektricitet om natten fra kl. 23 til 6. Efter den tyske besættelse 9. april 1940 kom der også problemer.

Elektricitetsforsyningen blev rationeret og de hårde vintre under besættelsen bevirkede, at ledningsnettet frøs så mange forbrugere var uden vand.

Den stedlige elinstallatør måtte i gang med at tø ledningsnettet op, men frostgrader op mod -30 bevirkede, at ledningerne frøs igen. Ved en sabotagehandling i Århus blev en transformator sprængt i luften, og der blev indført skrappe sanktioner med en reduktion på 50 % af elforsyningen.

Fred og en stram økonomi grundet vokseværk
Da freden igen var kommet til Danmark i 1945, kom der for alvor gang i byggeriet, selv om der var stor materialemangel på næsten alt. Flere forbrugere kom til, men økonomien var ligesom de foregående år stram.

Tit var det nødvendigt at optage nye lån til renter og afdrag - en fremgangsmåde, der fortsatte i de efterfølgende år. Udvidelser og bekostninger på vandværket var en naturlig følge af en stigende medlemsskare, men de økonomiske problemer fortsatte.

Flere små og større vandværker i oplandet til byen blev koblet på Ørum Vandværk. I 1986 forlangte myndighederne, at vandværket ved Veldsvej skulle lukkes på grund af et stigende indhold af nitrat. Et nyt værk til godt en million kroner blev opført ved Industrivej.

Vandværket måtte igen ud at låne. Hos FIH lånte man en million med en afdragstid på 10 år. Medlemstallet var forlængt passeret de 500 og i 1988 kom over 100 nye medlemmer til, da Mollerup-Hulbæk Vandværk besluttede at få leveret vand fra værket i Ørum.

EDB og vandmålere til vandværket
I 1990 gik vandværket ind i EDB-alderen. I fællesskab med Ørum Varmeværk købtes det første anlæg, som blev installeret på varmeværkets kontor. De to værker havde samme formand, Willy B. Hansen, og derfor foregik den daglige administration på varmeværkets kontor.

Men der gik ikke lang tid, inden begge værker fik eget anlæg og EDB-fællesskabet ophævet.

1. oktober 1994 blev der indført vandmålere hos alle forbrugere. Da økonomien efterhånden var kommet på fode blev de 500.000 kr. som det kostede at montere vandmålere afholdt af vandværkets kasse. Antallet af forbrugere var vokset til 700.

I 1989 blev der oppumpet 213.000 m³ vand, men på trods af flere forbrugere er der i 2004 kun oppumpet 130.000 m³. Et fald på 40%, der må tilskrives vandmålere og de høje afgifter på drikkevand.

Vandværket har siden indførelsen af målere opkrævet en fast afgift på 350 kr. pr. forbruger på årsbasis. Den blev i 2004 hævet til 400 kr. Kubikmeterprisen harværet uændret 3 kr. pr. m³.

Bedring i økonomien
Fra en tom kasse råder vandværket i dag over en kontant formue på 4,1 millioner kroner. I 2002 passerede antallet af forbrugere 800.

Medens formanden i mange år tegnede selskabet er det nu forretningsudvalget på tre medlemmer, der i fællesskab står for den daglige ledelse. Forretningsudvalget består af formand, næstformand og kasserer.

Personalet på Ørum Varmeværk overtog 1. april 2000 det daglige tilsyn og pasning af værket, samt vedligeholdelse og nyanlæg af ledningsnettet, som er på 60 kilometer.

Kontinuitet i bestyrelsen
Mens der i de første 50 år efter starten var en stor udskiftning i bestyrelsen, er der sket en ændring i de senere år. Det hører nu ikke til sjældenheder, at et bestyrelsesmedlem har været med i 25 år.

Axel Møller sad i bestyrelsen i 32 år, Christian Vester i 30 år, og vandværkets nuværende kasserer Orla Kastbjerg har i over 40 år været med i bestyrelsen.

Rekorden har Willy B. Hansen, der var med i bestyrelsen i 50 år, heraf de sidste 30 år som værkets formand.